Eventkoordinator og afvikler

Her er ønskejobbet til dig, som elsker at planlægge, booke og naturligvis afvikle alt fra spændende erhvervsmøder, private fester og sponsorarrangementer i forbindelse med fodboldkampe. Alt sammen i de mest sprøde omgivelser.

Du bliver ansat i Venue Køge, som er en del af fodboldklubben HB Køge, dog en helt separat afdeling, og her har vi fokus på vores flotte loungefaciliter og udlejningen af disse til arrangementer.

Du får ansvaret for at afvikle events dvs. påsætte personale, udarbejde tilbud, have kontakten med cateringpartnere og andre leverandører, naturligvis i tæt samarbejde med salgschefen, som har det overordnede ansvar.

Vi tilbyder en spændende stilling i et internationalt miljø med Danmarks bedste kvindehold og et mandligt hold, der også sigter højt. Vi har et kæmpe sponsornetværk og sætter en dyd i at behandle, ikke kun vores kunder, men også vores ansatte som en del af familien.

Kan du nikke genkendende til nedenstående punkter, så kan du være den perfekte til jobbet:

  • Erfaring med afvikling og koordinering af events
  • Et meget højt serviceniveau, du spørger altid hellere en gang for meget end en gang for lidt for at få dækket kundens behov
  • Du er ikke bange for at tage fat, arrangementer og fodboldkampe afvikles jo typisk om aftenen og I weekenden
  • Højt humør og humor, hverdagen her foregår i et rasende tempo – men altid med smil og grin.

Vi tilbyder et job med løn efter kvalifikationer, ferie efter gældende overenskomst og et job i en virksomhed med fantastiske muligheder for personlig udvikling. Start d 1 august eller tidligere. Samtaler afholdes i uge 27 og 28.
Ansøgningen og cv skal sendes til mw@hbkoge.dk

Yderligere spørgsmål vedr. stillingen kan ske pr. mail til Mikkel Winterberg, mw@hbkoge.dk

Kontakt os

Giv os et kald eller udfyld formularen herunder og vi vender tilbage hurtigst muligt.