Ofte stillede spørgsmål

Venue Køge håber, at du herunder kan finde svar på nogle af dine spørgsmål.

Kan jeg leje lokalerne og selv stå for madlavning, servering samt det praktiske?

Nej. Venue Køge er ikke et nøglehus og leverer som udgangspunkt kun pakkeløsninger, hvor vi varetager al forplejning, servering, rengøring, m.v. så vi kan garantere høj standard i vores flotte rammer. Køkkenfaciliteter udlånes ikke.

Hvor mange gæster er der plads til?

Vores store lounge er så smart, at den kan deles op i 4 mindre og moderne lokaler med plads til henholdsvis 65, 120, 120 og 45 siddende gæster. Er i flere, kan vi slå to eller flere af lokalerne sammen, så det passer til netop dit arrangement. Samlet kapacitet i hele loungen er altså 350 siddende gæster og op til 500 stående. 

Læs mere om faciliteterne her. Eller kontakt os for mulighed for en fremvisning.

Hvad koster det at afholde et arrangement hos Venue Køge?

Vi tilbyder adskillige muligheder inden for private fester, forretningsmøder og konferencer. Tjek de enkelte menupunkter for nærmere beskrivelse af muligheder og fra priser.

Kontakt os for yderligere information.

Må jeg selv medbringe drikkevarer?

Drikkevarer er inkluderet i pakkeløsningen når du afholder dit arrangement hos Venue Køge. Det er som udgangspunkt ikke muligt at medbringe egne drikkevarer, men har du specielle ønsker, vil vi meget gerne høre dem, for potentielt at imødekomme dine behov.

Jeg er dårligt gående/sidder i kørestol, hvordan kommer jeg op på 1. sal?

Vi sætter stor pris på vores flotte udsigt over Capelli Sport Stadion på 1. sal og det skal alle have lov at nyde godt af. Vi har en elevator som kan fragte dig fra stuen til 1. sal og retur.

Er der handicaptoiletter?

Ja, to af vores i alt seks toiletter er handicaptoiletter.

Hvordan kommer jeg til Venue Køge med offentlig transport?

Venue Køge ligger centralt i Køge, hvortil infrastrukturen afspejler sig. Der er et busstoppested lige ved Capelli Stadion på Stensbjergvej, hvor du kan hoppe af og på bus 101A, som kører hvert 10. minut. 

Både Ølby station og Køge station er placeret i gåafstand, cirka 15 minutters gang væk.

Min forening/arbejdsplads skal holde møde. Kan vi holde det hos Venue Køge?

Ja. Foruden private fester afholdes der ofte møder, konferencer, receptioner o.l. i vores lokaler. Lokalerne er inkluderet 100 tommer AV-Skærm og gratis Wi-Fi. Ved forudgående aftale stiller vi gerne flipover eller whiteboard til rådighed. 

Vores mødepakker inkluderer ovennævnte muligheder som standard samt lækker mødeforplejning.

Kan I vejlede mig i planlægningen af min fest?

Ja det kan du tro. Vi arbejder professionelt og skræddersyr gerne arrangementet efter netop dine ønsker. Vi foreslår altid et indledende møde, hvor vi kan gennemgå dine specifikke behov og ønsker. 

Vi vejleder dig gerne og kommer med forslag og idéer, så din fest bliver en succes.

Skal jeg selv stå for rengøring?

Rengøring er altid inkluderet i vores pakkeløsninger til både private og forretningsrelaterede arrangementer, så du blot skal tænke på at have en god fest eller succesfuldt møde. Det er ikke muligt at afholde et arrangement i vores lokaler eksklusiv rengøring.

Hvad sker der, hvis vi vil afbestille vores arrangement?

Læs vores handels- og afbestillingsbetingelser her. (hyperlink)

Hvad sker der, hvis der bliver lagt en kamp samme dag som mit arrangement?

I tilfælde af fodboldkamp på Capelli Sport Stadion, vil der være mulighed for at dele vores fleksible lounge op, så både kampen og dit arrangement kan finde sted.

Hvordan er parkeringsforholdene?

Capelli Sport Stadion er omringet af gode parkeringsmuligheder. Lige overfor Nettos parkeringsplads er der plads til op til 250 biler, hvor du kan parkere gratis i 24 timer.  

100 meter væk ved Spar Nord Arena kan du ligeledes parkere gratis i 24 timer, hvor der er kapacitet til 150 biler.

Er det muligt at låne AV-udstyr?

Vores lounge er udstyret med 3 x 100-tommer skærme, som kan benyttes til dit arrangement efter aftale. Derudover kan vi også stille flipover og/eller whiteboard til rådighed. Har du andre IT- eller andet behov til dit arrangement, er vi meget åbne for ønsker. Kontakt os gerne, så vi kan finde en løsning.

0

siddende gæster

0

stående gæster

0

kvm i alt

0

Konferenceopstilling

Vi glæder os til at høre fra dig

Alle pakker kan skræddersyes så de passer til netop jeres tanker og ønsker.
Tøv ikke med at kontakte os.